Quickpoint søger en Back Office Supporter med teknisk flair og godt humør!
Vil du arbejde i et stærkt team, hvor din tekniske forståelse og din sans for struktur gør en forskel for både kunder og kolleger?
Quickpoint søger en engageret og serviceminded Back Office Supporter, der vil være med til at sikre høj kvalitet i vores kundeservice og interne processer – og som trives i et arbejdsmiljø, hvor fællesskab, faglighed og humor går hånd i hånd.
"Hos os er Back Office ikke bare en vigtig del af driften – det er et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og skaber en positiv hverdag. Nu leder vi efter en ny kollega, der har lyst til at være en del af det – og som synes, at man sagtens kan have det sjovt, mens man får tingene gjort."
- Michael Bitsch Christensen, Souschef Backoffice
Om stillingen
Du vil blive en central del af vores Back Office-team, hvis vigtigste opgave er at yde support og service til vores kunder og værksteder. Din hverdag vil spænde bredt – fra rådgivning om reservedele til administrative opgaver og koordinering.
Teamets opgaver inkluderer bl.a.:
- Besvarelse af kundehenvendelser via telefon og mail
- Teknisk support og vejledning omkring reservedele og produkter
- Behandling af webbookinger og tilbud
- Håndtering af varebestillinger og koordinering med leverandører
- Sparring med værksteder og kunder om både dagligdags og mere komplekse opgaver
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring fra autobranchen, enten som mekaniker eller reservedelsekspedient, og at du brænder for at yde god service. Du er selvkørende, struktureret og god til at samarbejde – og så bidrager du til den gode stemning med dit positive mindset.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring fra autobranchen og er komfortabel med reservedele og dæk til personbiler
- Har erfaring med kundeservice og administrative opgaver
- Er detaljeorienteret og trives med struktur og deadlines
- Er komfortabel med IT – Office-pakken er et must, Navision er et plus
- Kommunikerer professionelt på dansk – både skriftligt og mundtligt i skrift og tale
- Har lyst til at være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og udvikler os sammen
Vi tilbyder dig
Hos os får du ikke bare en spændende og varieret hverdag – du bliver en del af en virksomhed, hvor gensidig udvikling er en fast del af dagsordenen.
Vi tilbyder ordnede forhold med overenskomst, herunder:
- Fritvalgskonto
- Pensionsordning
- Kantineordning
Alt sammen som en naturlig del af din samlede lønpakke.
Du bliver en del af en værkstedskæde i konstant bevægelse, hvor vi hver dag stræber efter at blive endnu bedre end i går. Vores værdier – Kvalitet, Kommunikation, Troværdighed, Åbenhed og Effektivitet – ligger latent og implicit i alt, hvad vi foretager os, ligesom ordentlighed gør.